Dato: Hver lørdag i juli
Tidspunkt: Kl. 11.30 - 13.30
Sted: Underhuset & Raadhuskroen

Hver lørdag i juli inviterer Næstved Cityforening, Næstved Jazzklub, Underhuset og Rådhuskroen på sommer jazz på Axeltorv. 

 

Spilleplan:

  • Lørdag d. 07. juli, kl. 11.30 - 13.30, Underhuset: Løvenskjolds Jazzcirkus.
  • Lørdag d. 14. juli, kl. 11.30 - 13.30, Rådhuskroen: SkriverTrio feat Pia Kloster.
  • Lørdag d. 21. juli, kl. 11.30 - 13.30, Underhuset: SkriverKvartetten feat. Jens Søndergaard.
  • Lørdag d. 28. juli, kl. 11.30 - 13.30, Rådhuskroen: Bøsling/Hollesen/Mørck Trio

 

Beskrivelse af bands:

Løvenskjolds Jazzcirkus:
Traditionel jazz, swingmusik og gode danske sange. Orkestret spiller glad og humørfuldt New Orleans traditionel jazz, swingmusik og danske folkemelodier – krydret med en masse gode sangnumre. Orkestret har stor spilleglæde og er eminent til at skabe godt humør, sjov, skæg samt fest og ballade. Samtidig er vi gode til at få musikken og det gode humør ”ud over scenekanten”.
Repertoiret er bl.a. Blue Berry Hill, Nyboders Pris, Sidder på et Værtshus, Når Lygterne Tændes, Ensom dame fyrre år, Beatiful Dream, White Cliffs of Dover, When the Saints, Dinah.

Besætning:
Niels Frich: Sax, clarinet og trompet.
Curt Asklund: Bas og sang.
Finn Nielsen: Banjo.
Steen Christensen: Trommer

 

SkriverTriofeat. Pia Kloster:
Trioen er dannet med udgangspunkt i Pia Kloster´s musikalske univers, som er mainstream swing krydret med nogle dejlige pop sange, som har fået et twist af jazz ind over. Trioen består af Finn Poulsen på guitar, John Strange på bas og Knud Skriver på trommer. En flok rutinerede musikere, som sikrer den rytmiske og swingende baggrund for Pia Kloster, som leverermelodistemmen på smukkeste vis. Ind imellem bliver der også spillet et par trio numre med udgangspunkt i dejlige jazz standards.

 

SkriverKvartetten feat. Jens Søndergaard:
SkriverKvartetten blev dannet i 2016 med Ole Matthiessen på piano, Niels Oldin på tenorsax, Preben Nimb Sørensen på kontrabas og Knud Skriver ved trommerne. Jens Søndergaard med sin altsax er også en del af besætningen, når lejlighed sig byder, og Søndergård spiller med denne lørdag. Derudover spiller også Anders Jacobsen, på sin trombone, med som erstatning for den ferieramte Niels Oldin.
Repertoiret bevæger sig i området omkring Main Stream Jazz med et repertoire af kendte jazz standards samt fortolkninger af både svenske folkeviser samt danske sange. 
Derudover sniger der sig også numre ind komponeret af Ole Matthiessen, som over de sidste 4 år har udgivet flere CD´er med egne fornemme og lækre kompositioner i nordisk tone. Den seneste CD, Flashbacks and Dedications, har også fået meget fine anmeldelser. Også Jens Søndergaard har indspillet mange dejlige CD´er gennem de sidste mange år hvor numre derfra indgår i repertoiret.
Det hele leveres med dejlig energi og humør i sprøde swing, bossa og latin rytmer.

 

Bøsling/Hollesen/Mørck Trio:
Tre unge talentfulde jazzmusikere baseret i København inviterer til en intim jazzoplevelse på Axel Torv i Næstved.
Danmarks jazz ungdom har noget at sige, og hver især har Marie Mørck, Victor Bøsling og Kasper Hollesen gjort sig bemærket i Københavns jazz miljø.

Marie er en sanger med en karakteristisk mørk vokal, men et stort register.
Hendes indlevelse i musikken er inviterende, samt udforskende improvisatorisk.
Hun er en stærk, følelsesmæssigt inciterende, værtinde for de mange ensembler og konstellationer hun spiller med, men en ligeligt stærk improvisator når det gælder, og hun udfordrer selv de dygtigste instrumentalister i solistisk udfoldelse.

Kasper Hollesens guitarspil henleder med det samme tankerne på instrumentalister som Joe Pass, men også Cannonball Adderly, fra hvem Kasper også henter sin inspiration.
Han er dybt rodfæstet i Jazzen, og det klassiske swingjazz udtryk, og spiller i utallige sammenhænge i København, med ekvilibristisk talent.

Victor Bøsling er en af landets få unge talenter på sit instrument.
Han har i årevis spillet på de danske blues og jazzscener, og gået på diverse talentskoler.
Som kromatisk mundharpist er han forgænger for en sjælden jazztration grundlagt af Larry Adler og Toots Thielemans, to giganter som Victor blandt andre henter sin inspiration fra.

 

Til toppen
Sms- og mailservice

Tilmeld dig Næstved Citys mail- og smsservice

* Skal udfyldes